Velkommen til Borrehøj Vest grundejerforenings hjemmesider. Målet med disse sider er at give foreningens medlemmer aktuel information om foreningens virke, og på den måde fungere som “opslagstavle” for grundejerforeningens medlemmer. Hjemmesiden er samtidig en præsentation af området og en introduktion for tilflyttere og andre interesserede til vores område.

Grundejerforeningen er hjemmehørende i Kalundborg, Raklev og er et større boligområde der er planlagt til ca. 40 hustande, den øvre del af Borrehøj Vest består af 15 grunde, der blev udstykket og byggemodnet i 2005 af Kalundborg Kommune.
Den første villa blev opført i 2006 og den seneste er opført i 2014. Det er i øjeblikket 10 bebyggede grunde. Vi glæder os til området er fuldt udbygget.

Området har status som privat fællesvej med offentlig adgang. Vi har som grundejerforening vedligeholdelsespligten på området når vi på et tidspunkt overtager skøde fra kommunen (dette sker når der bebygget 80%), hvilket betyder at vi skal stå for græsslåning og vedligeholdelse af beplantningen.

Borrehøj Vest er et attraktivt boligkvarter i rolige omgivelser. Det er et dejligt grønt og åbent boligområde beliggende i Raklev. Fra området er der en panoramaudsigt over Sejerøbugten, Odden, Nord Fyn, Kalundborg Yderfjord og Storebælt. Borrehøj vest er kendetegnet ved et unikt samspil med naturen. De rolige omgivelser og den korte afstand til midtby, skov og vand gør området til et attraktivt sted at bo for både børn, unge og ældre.

For de beboere, der bor på Borrehøj Vest, har rigtigt mange et helt unikt naboskab. Vi er mange naboere, der står sammen. Vi holder øje med hinandens ejendom, når der er ferier. Vi indgår i samarbejde omkring havearbejde, hække og snerydning. Vi hjælper hinanden når moder natur har vist sit lune på buske, træer, drivhuse og tegl, og sammen udbedrer vi skaderne.

Områdets fællesareal benyttes af rigtig mange og danner rammen om leg for både børn og voksne. I grundejerforeningen afholder vi sommerfest for at styrke det sammenhold og gode naboskab, der er i vores boligmråde.  

Har du spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte et af medlemmerne fra bestyrelsen.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen i Borrehøj Vest